Børns trivsel er vores hjertesag
Vores passion: ” Børn skal være børn – der er altid et håb”
Når børn, unge og familier har brug for støtte: Sandplay, Spædbarnsterapi, Theraplay og Familieindsatser
Vores hjertesag er, at børn og unge skal have det så godt som muligt – de skal føle sig set, hørt og forstået. Det har en enorm betydning for trivsel. Vi ved’ at når et medlem i en familie ikke trives, påvirker det resten af familien. Netop derfor arbejder vi med psykologisk tryghed fra spædbørn og opefter, både individuelt og gennem familieindsatser.
Vi er specialiseret indenfor området børn og unge, og har sammenlagt mere end 30 års erfaring i den terapeutiske og pædagogiske tilgang til børn og familier.
Vi samarbejder både med offentlige instanser, såsom Hjerteforeningen, kommuner, Rigshospitalet og Skejby neonatal afdeling, samt private organisationer.
Vi har praktisk erfaring indenfor både daginstitutions-, børne- familie og skoleområdet, samt psykiatrien.
Når hele familien har brug for støtte: Familieindsatser og terapi i Nordjylland
Børn og voksne reagerer forskelligt på de udfordringer, de møder i livet. Nogle trækker sig, andre bliver udadreagerende – men fælles er, at både børn og voksne kan mangle ord til at fortælle, hvordan de egentlig har det. Det kan skabe uro og misforståelser, som sætter spor både i barnet og i familien.
Hos SandToppen tror vi på, at trivsel og udvikling vokser i trygge relationer. Når et barn ikke har det godt, påvirker det hele familien – og når familien finder styrke og balance, smitter det tilbage på barnet. Derfor arbejder vi helhedsorienteret med både barnet og familien.
Vi anvender bl.a. tidlig traumeterapi, Sandplay, NADA og Theraplay. Det betyder, at vi altid kan tilpasse terapien til det enkelte barn – samtidig med, at vi inddrager familien, når det er nødvendigt.
Vi ved, at bag hvert udtryk, hver uro og hver stilhed, gemmer sig et håb om at blive mødt og forstået. Derfor er familiebehandling og familieindsatser en central del af vores arbejde.
Der er altid håb